Om FAGI

Fredericia Garnisons Idrætsforening (FAGI) er en moderne idrætsforening med stolte traditioner og et væld af gode tilbud. Foreningens formål er et ret entydigt. "Skab forudsætningerne for at vores medlemmer kan dyrke den idræt de måtte ønske". FAGI  er en idrætsforening for alle og har sit udgangspunkt i Fredericia garnison (Ryes kaserne). Vores medlemmer er primært militære og civile ansatte, men FAGI er åben for alle interesserede.

FAGI force tager sit udgangspunkt primært i de faciliteter som er på kasernen, samt vores store erfaring med at arrangere stævner og alternative multiaktiviteter.

FAGI har et fantastisk samarbejde med Telegrafregimentet. Dette kommer bl.a. til udtryk gennem deres støtte til vores arrangementer både i og uden for arbejdstiden samt anvendelsen af kasernens faciliteter.

FAGI blev oprettet i 1919 og har i dag ca. 600 medlemmer. Det månedlige kontingent udgør kr. 16.07, - og for dette beløb har du mulighed for at deltage i mange forskellige idrætsgrene, som det fremgår til venstre herfor.

Foreningen er opbygget med en bestyrelse på 8 medlemmer og 2 suppleanter. Hver af disse personer har så ansvaret for et antal udvalg. Hvert udvalg har så en udvalgsformand, der har ansvaret for den enkelte idrætsgren i form af tilrettelægning og gennemførelse af træning, samt udtagelse til stævner m.m.. Denne organisation er ganske bevidst, da den har det formål at være i besiddelse af et stort forandringsberedskab, når medlemmerne ønsker nye aktiviteter eller idrætsgrene taget op og iværksat.

Vores udvalgsformænd er nøje udvalgt blandt medlemmerne. De har "drive", er proaktive og ansvarsbevidste. Derudover interesserer de sig meget for den idrætsgren de står for.

FAGI har samarbejdsaftaler med flere virksomheder i Fredericia, det betyder at vores medlemmer får specielle tilbud. Læs mere om dette under faneblad medlemstilbud.

Vel mødt til vores aktiviteter!

Med venlig hilsen

Kristian Thestrup Formand for Fredericia Garnisons Idrætsforening